Forsiden

postheadericon Pressemeddelelse: Danmarks Vejlederforening byder velkommen til nye ’vejledningsministre’

Pressemeddelelser

 

 

Pressemeddelelsevejlederen

 

Danmarks Vejlederforening byder velkommen til nye ’vejledningsministre’

”Stort tillykke til Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini, Minister for forskning, innovation og videregående uddannelser Morten Østergaard og Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

Med det ny regeringsgrundlag er lagt et solidt fundament for en ambitiøs uddannelsespolitik. Vi glæder os over, at bedre vejledning specifikt er nævnt som en komponent til at bidrage til at mindske frafaldet på uddannelserne på. Der står dog ikke, hvordan en bedre vejledning vil opnås, men det opfatter vi som en invitation til samarbejde med netop os, Danmarks Vejlederforening.

En af forudsætningerne for at vejledning kan blive bedre i Danmark er et tæt og konstruktivt samarbejde mellem jeres tre ministerier. Vejledning er en central faktor på alle tre områder, og uddannelse og erhverv er tæt forbundne.

Fra Danmarks Vejlederforening vil vi meget gerne samarbejde om udvikling og kvalificering af karrierevejledning i Danmark. Livslang læring kræver nem adgang for alle til en velorganiseret og professionel vejledning livet igennem. En vejledning, hvor tilliden kan udfolde sig i respekt og ligeværdighed.

Held og lykke med arbejdet. Vi ser frem til et godt samarbejde med jer alle tre.”

 

Helene Valgreen, formand for Danmarks Vejlederforening

 

v

Formålsparagraf for Danmarks Vejlederforening:

§ 2. FORMÅL
Foreningens formål er at sætte karriere-, uddannelses- og erhvervsvejledning på den politiske dagsorden. Foreningen arbejder for vejledning i et livslangt perspektiv og arbejder for at skabe gode og frie vilkår for vejledningens udførelse og udvikling. Foreningen har et humanistisk udgangspunkt og arbejder for en vejledning, hvor det menneskelige møde er i fokus, hvad enten der er tale om et fysisk eller ikke-fysisk møde. Det bærende princip for det menneskelige møde er tillid. Vejledning baseret på tillid er det, foreningen arbejder for at muliggøre både på det politiske, det institutionelle, og det personlige plan.

 
Danish(DK)
Del med dit netværk