Forsiden 
Høringssvar Høringssvar over udkast til Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love (Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse mv., kommunale forpligtelser og afbureaukratisering).
Høringssvar Høringssvar over udkast til Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love (Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse mv., kommunale forpligtelser og afbureaukratisering).
Høringssvar over udkast til Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love (Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse mv., kommunale forpligtelser og afbureaukratisering).
| 
| 
| Høringssvar |
J.nr. 093.39D.251Høringssvar over udkast til Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love (Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse mv., kommunale forpligtelser og afbureaukratisering).
Danmarks Vejlederforening(herefter DVF) kan fuldt ud støtte, at der kommer en øget indsats omkring de 15-17 årige. DVF vil ligeledes fremhæve det positive i uddannelsesplanen, der skal følges indtil det 18 år.
Det er positivt, at unge skal tilbydes uddannelse til det fyldte 18 år.Der er dog nogle problemstillinger i lovforslagene, som DVF ønsker at fremhæve i det efterfølgende. Der indføres vurdering af uddannelsesparathed, hvilket er et godt vejledningsværktøj, men DVF kan se nogle problemer, der er i forbindelse med vurderingen.Ungdommens Uddannelsesvejledning (herefter UU)skal ifølge forslagets § 2g vurdere, om en elev der forlader 9. eller 10. klasse er uddannelsesparat i forhold til en ungdomsuddannelse, DVF forudser, at der kan opstå uoverensstemmelser mellem UU, kommunen og skolerne, hvis antallet af elever der ikke er uddannelsesparate er høje. Det kan sætte UUs sektor og institutionsuafhængighed under pres, jævnfør LBK nr. 673 af 01/07/2009, § 2., der bør være en klar definering af UUs kompetence i dette forhold.
Erfaringen fra arbejdet med STU/USB taler sit klare sprog. DVF er ikke imod, at kommunen kan bemyndige en anden offentlig institution eller efter udbud en selvejende institution eller privat virksomhed til at varetage en eller flere opgaver, der efter loven varetages af UU.
DVF mener dog, at der skal stilles samme uddannelseskrav til disse, som til UU og Studievalg, jævnfør § 2, stk.2 i loven, ellers sker der en forringelse i kvalitet af varetagelsen af opgaverne. Bortfaldet af kravet om vejledning i 6. klasse, sker på baggrund af ønsket om besparelse. Dog skal man stadig vejlede unge med særlig behov for vejledning i de lavere klasser. Det vil efter DVFs mening så ikke give nogen besparelse, da det hele tiden har været målgruppen der har været arbejdet med. Samtidig strammer man ikke op på kravet om uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering(UEA), der lider en krank skæbne i folkeskolen.Bortfald af krav om introduktionskurser i 8. klasse ser DVF som en slet skjult besparelse. Fleksibiliteten bør indføres i selve kravet om tilbud af disse vejledningsaktiviteter, ellers vil de blive sparet væk af de trængte kommuner.
DVF mener, at brobygning i tiende klasse skal bevares som en fleksible mulighed for elever, der ikke er afklarede. Forslaget om at begrænse den obligatoriske del til 1 uge hilses velkommen.
Dog bør det overvejes om, der ikke skal være mulighed for udelukkende at gennemføre 1 uges brobygning på alment gymnasium, og ikke, som forslaget lægger op til, at der udover alment gymnasium også skal være 2 dages brobygning til erhvervs- eller erhvervsgymnasial uddannelse. Introduktionskurserne og brobygningerne er ifølge Undervisningsministeriets egne evalueringer meget nyttige redskaber i de unges afklaring af uddannelsesvalg, det er ved selvsyn eleverne opnår kompetencen til valget.
DVF mener, at en nedlæggelse af kravene på ovenstående vejledningsredskaber hæmmer 95% målsætningen.
Det er DVFs holdning, at de økonomisk trængte institutioner og kommuner fravælge disse muligheder for forbyggende indsats.
DVF mener, at man med ovenstående mangel på krav til vejledningsindsatsen og manglende opstramning af UEA, nedprioriterer det forbyggende arbejde i vejledningen og skaber flere unge med særligt behov for vejledning.
Det kan ikke kaldes en afbureaukratisering af vejledningsindsatsen, men en udskydelse af problemstillingen, der på sigt bliver større og dyrere. Det er med stor bekymring, at DVF ser, at man vil spare 35 millioner på vejledningen ved ungdomsuddannelserne, det vil i sig selv modvirke 95 % målsætningen.
Der er stort behov for personlig uddannelsesvejledning på ungdomsuddannelserne. I forslaget til lovændringerne og i Undervisningsministeriets egne kommentarer står der, at institutionerne forpligtes til at samarbejde med UU og Studievalg om fastholdelse af elever/kursister.DVF mener, der lægges op til, at det så er UU og Studievalg, der efter aftale med institutionerne, herefter skal varetage vejledningen på institutionerne.
Det vil i givet fald betyde øget aktiviteter for UU og Studievalg, der ikke umiddelbart i forslaget bliver kompenseret tilsvarende, det vil ikke fremme gennemførselsprocenten på ungdomsuddannelserne. I forhold til den øgede vejledning i overgangen til ungdomsuddannelserne bør der være meget klare regler for samarbejdet, nu hvor man nedlægger begrebet gennemførselsvejledningen. Hvor meget og hvordan skal UU og Studievalg indgå i det ”fastholdelsesarbejde”, som uddannelsesinstitutionen har ansvar for.
Hvis der ikke kommer centralt fastsatte regler, bliver indsatsen meget uens landet over.Desuden bør der være regler/aftaler for UU og Studievalgs samarbejde i denne sammenhæng.
Etableringen af E-vejledningen er umiddelbart en god ting, men kan i sig selv skabe et øget behov for personlig uddannelsesvejledning i og uden for uddannelsesinstitutionerne.
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007, mv. §30 fremhæves da også, at skolen stadig skal yde eleverne vejledning. Man stiller dog ikke krav om, at denne vejledning skal ydes af fuldt uddannede uddannelsesvejledere, det er i sig selv misvisende.
DVF vil dog holde erhvervsuddannelserne fast på, at der skal foregå uddannelsesvejledning af høj professionel kvalitet udført af uddannede uddannelsesvejledere. På de gymnasiale uddannelser afskaffer man begrebet vejledning fuldstændigt, Det er med Undervisningsministeriets egne ord, for at komme ufleksible arbejdstidsaftaler til livs, det er problematisk, at blande lovindgreb mod arbejdstid og elevers vejledningsbehov.
DVF forstår ikke, at man tilsidesætter § 2 i Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv, der fremhæver uddannelseskravet til personer der arbejder med uddannelsesvejledning. Behovet for kvalificeret uddannelsesvejledning fjernes ikke bare ved at fjerne gennemførselsvejledning som begreb.Man burde i stedet stramme op og stille større krav til vejlederne på ungdomsuddannelserne, så kravene kunne sidestilles med uddannelseskravene til UU og Studievalgs medarbejdere.
I det store hele finder DVF, at forslaget er en styrkelse af indsatsen overfor den gruppe af unge, der ofte er kommet i klemme i et system, der ikke har haft lovgivningsmæssige tilbud til uddannelse klar til dem før.
Det er vores håb, at også kommunerne kan finde eller får tilført øremærkede midler til den indsats for 15 – 17 årige forslaget lægger op til.
Venlig hilsen
Bo Svane Møller
Formand Danmarks Vejlederforening
Danmarks Vejlederforening(herefter DVF) kan fuldt ud støtte, at der kommer en øget indsats omkring de 15-17 årige. DVF vil ligeledes fremhæve det positive i uddannelsesplanen, der skal følges indtil det 18 år.
Det er positivt, at unge skal tilbydes uddannelse til det fyldte 18 år.Der er dog nogle problemstillinger i lovforslagene, som DVF ønsker at fremhæve i det efterfølgende. Der indføres vurdering af uddannelsesparathed, hvilket er et godt vejledningsværktøj, men DVF kan se nogle problemer, der er i forbindelse med vurderingen.Ungdommens Uddannelsesvejledning (herefter UU)skal ifølge forslagets § 2g vurdere, om en elev der forlader 9. eller 10. klasse er uddannelsesparat i forhold til en ungdomsuddannelse, DVF forudser, at der kan opstå uoverensstemmelser mellem UU, kommunen og skolerne, hvis antallet af elever der ikke er uddannelsesparate er høje. Det kan sætte UUs sektor og institutionsuafhængighed under pres, jævnfør LBK nr. 673 af 01/07/2009, § 2., der bør være en klar definering af UUs kompetence i dette forhold.
Erfaringen fra arbejdet med STU/USB taler sit klare sprog. DVF er ikke imod, at kommunen kan bemyndige en anden offentlig institution eller efter udbud en selvejende institution eller privat virksomhed til at varetage en eller flere opgaver, der efter loven varetages af UU.
DVF mener dog, at der skal stilles samme uddannelseskrav til disse, som til UU og Studievalg, jævnfør § 2, stk.2 i loven, ellers sker der en forringelse i kvalitet af varetagelsen af opgaverne. Bortfaldet af kravet om vejledning i 6. klasse, sker på baggrund af ønsket om besparelse. Dog skal man stadig vejlede unge med særlig behov for vejledning i de lavere klasser. Det vil efter DVFs mening så ikke give nogen besparelse, da det hele tiden har været målgruppen der har været arbejdet med. Samtidig strammer man ikke op på kravet om uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering(UEA), der lider en krank skæbne i folkeskolen.Bortfald af krav om introduktionskurser i 8. klasse ser DVF som en slet skjult besparelse. Fleksibiliteten bør indføres i selve kravet om tilbud af disse vejledningsaktiviteter, ellers vil de blive sparet væk af de trængte kommuner.
DVF mener, at brobygning i tiende klasse skal bevares som en fleksible mulighed for elever, der ikke er afklarede. Forslaget om at begrænse den obligatoriske del til 1 uge hilses velkommen.
Dog bør det overvejes om, der ikke skal være mulighed for udelukkende at gennemføre 1 uges brobygning på alment gymnasium, og ikke, som forslaget lægger op til, at der udover alment gymnasium også skal være 2 dages brobygning til erhvervs- eller erhvervsgymnasial uddannelse. Introduktionskurserne og brobygningerne er ifølge Undervisningsministeriets egne evalueringer meget nyttige redskaber i de unges afklaring af uddannelsesvalg, det er ved selvsyn eleverne opnår kompetencen til valget.
DVF mener, at en nedlæggelse af kravene på ovenstående vejledningsredskaber hæmmer 95% målsætningen.
Det er DVFs holdning, at de økonomisk trængte institutioner og kommuner fravælge disse muligheder for forbyggende indsats.
DVF mener, at man med ovenstående mangel på krav til vejledningsindsatsen og manglende opstramning af UEA, nedprioriterer det forbyggende arbejde i vejledningen og skaber flere unge med særligt behov for vejledning.
Det kan ikke kaldes en afbureaukratisering af vejledningsindsatsen, men en udskydelse af problemstillingen, der på sigt bliver større og dyrere. Det er med stor bekymring, at DVF ser, at man vil spare 35 millioner på vejledningen ved ungdomsuddannelserne, det vil i sig selv modvirke 95 % målsætningen.
Der er stort behov for personlig uddannelsesvejledning på ungdomsuddannelserne. I forslaget til lovændringerne og i Undervisningsministeriets egne kommentarer står der, at institutionerne forpligtes til at samarbejde med UU og Studievalg om fastholdelse af elever/kursister.DVF mener, der lægges op til, at det så er UU og Studievalg, der efter aftale med institutionerne, herefter skal varetage vejledningen på institutionerne.
Det vil i givet fald betyde øget aktiviteter for UU og Studievalg, der ikke umiddelbart i forslaget bliver kompenseret tilsvarende, det vil ikke fremme gennemførselsprocenten på ungdomsuddannelserne. I forhold til den øgede vejledning i overgangen til ungdomsuddannelserne bør der være meget klare regler for samarbejdet, nu hvor man nedlægger begrebet gennemførselsvejledningen. Hvor meget og hvordan skal UU og Studievalg indgå i det ”fastholdelsesarbejde”, som uddannelsesinstitutionen har ansvar for.
Hvis der ikke kommer centralt fastsatte regler, bliver indsatsen meget uens landet over.Desuden bør der være regler/aftaler for UU og Studievalgs samarbejde i denne sammenhæng.
Etableringen af E-vejledningen er umiddelbart en god ting, men kan i sig selv skabe et øget behov for personlig uddannelsesvejledning i og uden for uddannelsesinstitutionerne.
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007, mv. §30 fremhæves da også, at skolen stadig skal yde eleverne vejledning. Man stiller dog ikke krav om, at denne vejledning skal ydes af fuldt uddannede uddannelsesvejledere, det er i sig selv misvisende.
DVF vil dog holde erhvervsuddannelserne fast på, at der skal foregå uddannelsesvejledning af høj professionel kvalitet udført af uddannede uddannelsesvejledere. På de gymnasiale uddannelser afskaffer man begrebet vejledning fuldstændigt, Det er med Undervisningsministeriets egne ord, for at komme ufleksible arbejdstidsaftaler til livs, det er problematisk, at blande lovindgreb mod arbejdstid og elevers vejledningsbehov.
DVF forstår ikke, at man tilsidesætter § 2 i Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv, der fremhæver uddannelseskravet til personer der arbejder med uddannelsesvejledning. Behovet for kvalificeret uddannelsesvejledning fjernes ikke bare ved at fjerne gennemførselsvejledning som begreb.Man burde i stedet stramme op og stille større krav til vejlederne på ungdomsuddannelserne, så kravene kunne sidestilles med uddannelseskravene til UU og Studievalgs medarbejdere.
I det store hele finder DVF, at forslaget er en styrkelse af indsatsen overfor den gruppe af unge, der ofte er kommet i klemme i et system, der ikke har haft lovgivningsmæssige tilbud til uddannelse klar til dem før.
Det er vores håb, at også kommunerne kan finde eller får tilført øremærkede midler til den indsats for 15 – 17 årige forslaget lægger op til.
Venlig hilsen
Bo Svane Møller
Formand Danmarks Vejlederforening
Del med dit netværk
