I seneste nummer af VEJLEDEREN sætter vi fokus på karrierelæring. Læs bl.a. 10 skarpe til Rie Thomsen, hvori hun argumenterer for, at karrierelæring åbner verden, samt Camilla Hutters' klumme om at stadig flere unge trives dårligt og oplever stort forventningspres på uddannelserne. 

Derudover indeholder bladet en spændende artikel med titlen Slut med sodavandsbesøg med henvisning til de firmabesøg, hvor skoleeleverne bliver vist rundt på virksomheden med en afsluttende sodavand i kantinen uden kobling til refleksion og læring. Men karrierelæring er et langt bredere begreb, som netop flytter fokus fra valg til læring. Forsker Randi Boelskifte Skovhus påpeger i artiklen, at karrierelæring kan bidrage til at unge får erfaring med og mulighed for at reflektere og forstå betydningen af det arbejdsrum og det samfund, de lever i.

Læs artiklen her: Slut med sodavandsbesøg

Modtager du ikke VEJLEDEREN? Bliv medlem af Danmarks Vejlederforening og få bladet med posten.