13.2.2008

Sendes elektronisk til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.   J.nr. 040.847.021Høringsvar vedr. Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv (Sammenhæng i vejledningen, gennemførelsesvejledning, nationalt dialogforum og tilbagemelding fra ungdomsuddannelserne) 

Danmarks Vejledningsforening finder det positivt, at loven tydeligt tilkendegiver, at den omfatter al uddannelses- og erhvervsvejledning.

Foreningen finder det også positivt, at mål og kvalitetssikring er fælles for den samlede vejledning.
 Danmarks Vejlederforening støtter en mere klar definition af gennemførelsesvejledernes rolle i forhold til at identificere unge med særlige behov, og foreningen anbefaler, at der lægges op til et mere klart samarbejdsgrundlag med vejledningscentrene. 

Danmarks Vejledningsforening finder, at den nye formulering af §1, stk. 2 ikke definerer målgruppen tydeligere end den forudgående lov.

Der indføres et nyt uklart begreb kaldet ”særlig vejledningsindsats”, som så også skal defineres og i den foreslåede udformning kan defineres forskelligt.
 

Danmarks Vejlederforening ser 3 hovedgrupper, som vejledningen skal rette sig imod:

a)      
unge, der kan klare en ordinær ungdomsuddannelse med mentor- og SP-støtte (populært kunne man benævne dem ”mentor-unge”)

b)       unge med særlige behov (er omfattet af egen lovgivning)

c)      
unge, som med minimal eller ”ordinær” indsats (UEA, intro, brobygning samt et stående tilbud om vejledning) vil kunne klare både at vælge selv og gennemføre det valgte. 

Danmarks Vejlederforening ser gerne, at det i §2 stk. 2 pointeres, at al vejledning varetages af uddannet personale.

Foreningen er af den opfattelse, at mentorordninger ikke kan erstatte den grundlæggende vejledning, men alene kan være et supplement til egentlig vejledning!
 

I §7, stk.1 skrives der om ”regler for kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af vejledningen”, som der udstikkes nærmere regler for af Undervisningsministeren.

Det må få stor indflydelse på definitionen af den ”særlige vejledningsindsats” som er beskrevet i § 1, og vi må forvente en klar og entydig definition fra ministeren.

Danmarks Vejlederforening stiller sig åben for forsøgs- og udviklingsarbejde, men kan også se fare for en ”underminering” af Ungdommens Uddannelsesvejledning i kraft af §16 a. Dispensationsreglerne giver (i yderste konsekvens) mulighed for at ”underminere” et eksisterende UU og gå tilbage til tiden før 2004, hvor loven om Ungdommens Uddannelsesvejledning trådte i kraft.
Der bør derfor indføres regler om tidsbegrænsning og finansiering.


Danmarks Vejlederforening er positiv over for de foreslåede dialogmøder mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne.
Det bør dog sikres, at deltagerne er ”folk med en vis pondus”.
 

Danmarks Vejlederforening vil gerne understrege betydningen af, at loven har som et klart fokus, at vejledningen fremstår som en fremadskridende og sammenhængende proces for den enkelte vejledningssøgende allerede fra 6. klassetrin og videre frem. 

Afslutningsvis vil Danmarks Vejlederforening stærkt beklage den meget korte høringsfrist på kun 14 dage (hvori der for manges vedkommende indgår vinterferie) til drøftelse af et så vitalt område som en ny vejledningslov!

Foreningen vil derfor forbeholde sig ret til efterfølgende at rette henvendelse til Undervisningsministeriet og Folketingets Uddannelsesudvalg med uddybende kommentarer.
 

Venlig hilsen    

Per Rye, formand