I efteråret 2020 kørte vi på vores Facebook-side en række opslag, hvori forskellige vejledningsprofessionelle fortalte, hvad de lige for tiden var optaget af. De er reproduceret herunder, så de er bevaret for eftertiden.

Intro, 19. september

(se dette opslag på Facebook)

Hvad optager dig som vejleder for tiden?

Glæd dig til vores nye efterårsserie. Du møder vejledere fra efterskoler, den kommunale ungeindsats, professionshøjskoler, FGU/EGU, universiteter, fængsler og Studievalg.

Vi kan næsten ikke vente til det bliver mandag — kan du?

Marie Nordskov Nielsen, 21. september

(se dette opslag på Facebook)

Hvad optager dig som vejleder for tiden?
Marie Nordskov Nielsen, Vejleder og efterskolelærer v/ Himmerlandscentrets Idrætsefterskole:

Et hæklet lille væsen iført mundbind.

Jeg er vejleder på en efterskole, hvor vi har elever i både 9. og 10. klasse. Vi arbejder en del med at integrere vejledningen i diverse andre aktiviteter og derved arbejder vi med et bredt perspektiv på vejledningen. Jeg oplever dog, at de unge er ret påvirkede og bekymrede for deres fremtid i forlængelse af corona. Både i forhold til hjemme/fjernundervisningen i foråret og de aflysninger, som den medfører i dette skoleår. Lige nu er det usikkert, om den obligatoriske brobygning i 10. klasse bliver gennemført på normal og planlagt vis — og det er noget, som en del unge har set frem til. “Jeg håber sådan, at jeg får lov til at opleve en hverdag og noget undervisning på gymnasiet”, sagde en dreng forleden, som lige nu er ret usikker på den nære fremtid, vakler mellem forskellige tilbud og derfor gerne vil opleve uddannelsen på egen krop. Lad os håbe, at brobygningen gennemføres — og ellers må vi prøve at give eleverne et indblik på en anden måde. Heldigvis har vi nogle måneder endnu inden der skal træffes et valg om den nære fremtid.

Sissel Saraz, 28. september

(se dette opslag på Facebook)

Hvad optager dig som vejleder for tiden?
Sissel Saraz, vejleder og håndarbejdslærer i Vestre Fængsel:

Portrætbillede af en kvinde med kort hår og briller.

Jeg arbejder som uddannelsesvejleder og håndarbejdslærer i Vestre Fængsel i København.

I den individuelle vejledning har jeg i noget tid forsøgt at arbejde ud fra ACT (Acceptance and Commitment Therapy). Fokus er at skabe psykologisk fleksibilitet hos den indsatte. I samtaleforløbet arbejder vi med at den indsatte får sat fokus på sine værdier og finde frem til det forandringsønske, som jeg altid oplever er der.

Jeg tror på, at når man går efter det, der føles meningsfyldt for en selv og at man samtidig har sine værdier som fyrtårn foran sig, kan det blive muligt at skifte retning, uagtet de omkostninger og besværligheder det medfører at forandre sit liv.

I gennem mange år har gruppevejledning på Vestre været en stor udfordring, da der mangler tillid mellem de indsatte og mellem de indsatte og ansatte. Den kultur er stærk.

Nogle af mine kollegaer gør alligevel forsøg med Vejledning i fællesskaber og Gruppevejledning. Det er jeg blevet inspireret af og er ved at gøre forberedelser til selv at prøve kræfter med Gruppevejledning, hvor jeg som udgangspunkt vil bruge ACT.

Tanken er at vejledningen skal bygges op af flere oplevelsesbaserede øvelser og øvelser mhp. transformativ læring.

Det bliver spændende at se, om det kan lykkes at skabe et rum med tillid og en dynamik, hvor de indsatte tør og kan bruge hinanden, således at de via de medmenneskelige problematikker de kæmper med kan (gen)opleve deres iboende værdi som mennesker. Målet er at de indsatte kan tage skridt på vejen mod det liv de ønsker.

Malene Boye Hansen, 5. oktober

(se dette opslag på Facebook)

Hvad optager dig som vejleder for tiden?
Malene Boye Hansen, Special vejleder Ungeguiden Silkeborg:

Indgangen til en bygning. Der står 'Ungeguiden' på døren.

Umiddelbart tænker jeg at specialvejledningen er meget optaget af Den forberedende grunduddannelse, og dens muligheder/begrænsninger for vores målgruppe. I den sammenhæng tænker vi særligt på EGU sporet.

Endvidere er vi optaget af en særlig brobygningsuge i samarbejde med College360 EUD og Social og Sundhedsskolen, som vi afprøver i uge 6.
Derudover er vi optaget af særlige kommunale forløb for målgruppen. Eksempelvis Ung i Gang, LIFT projektet og den nye workshop som starter op i uge 43. Workshoppen hedder Ready4Work. Målgruppen er unge som er i målgruppen til STU, men som ikke ønsker at starte. Samt unge som ikke er blevet afklaret nok under deres STU.

Pierre Krabbe Christiansen, 12. oktober

(se dette opslag på Facebook)

Hvad optager dig som vejleder for tiden?
Pierre Krabbe Christiansen, Studievejleder, Studie- og Karrierevejledning på UCL:

To mennesker sidder ved siden af hinanden. Billedet er taget med et webcam.

Det jeg er mest optaget af, som studievejleder for knap 1100 studerende på 8 erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, er dels at tage godt imod de mange nye studerende som lige er startet her i september og hjælpe dem godt i gang trods COVID-19 restriktionerne, og dels at vejlede de studerende som pga. COVID-19-udbruddet i foråret blev udfordret i sit uddannelsesforløb — såvel fagligt som personligt.

Flere af de studerende jeg har talt med fra foråret har haft det svært, dels pga. hjemmestudiet og selvdisciplinen og den manglende personlige kontakt. Andre har været udfordret på usikkerheden ift. smitterisikoen både ift. sig selv og ift. nærmeste familie. Andre igen om hvordan deres fremtidsplaner nu måske så ud til at blive ændret pga. følgerne af COVID-19.

Derudover er der som altid mange nye studerende som er spændte, nysgerrige og begejstrede for at begynde på deres nye studie. Det giver altid en masse meget forskellige henvendelser om alt lige fra parkeringsforhold til boligsøgning. Der er meget man som studievejleder på en videregående uddannelsesinstitution må sortere i og videregive til rette person eller afdeling. Hos mig går der meget af min tid i den første måned efter studiestarten på at besøge alle de nystartede hold. Denne gang i en noget anderledes udgave med god afstand, afspritning og ved nogle uddannelser via online præsentationer.

Flere studerende har været i problemer af den ene eller anden art pga. COVID-19 i foråret, så der er en del planlægning og vejledning omkring mulighederne for enten at undgå forsinket studietid eller unødvendigt frafald. Personligt tror jeg ikke at vi endnu har set det fulde omfang af de negative følger af COVID-19 udbruddet.

Det er dog let at sætte sig i flere af de studerendes sted, når man også selv som medarbejder mærker usikkerheden omkring fremmøde og fremtiden. Især da vi måtte hjemsende nogle studerende pga. en positiv test af Corona. Så ja, COVID-19 har som i så mange andre tilfælde fyldt en del inden, under og efter studiestarten i september 2020.

Her holdes håbet i live om en bedre fremtid ved at tage sig godt af hinanden og huske at passe godt på sig selv.

Marianne Maj Rasmussen, 19. oktober

(se dette opslag på Facebook)

Hvad optager dig som vejleder for tiden?
Marianne Maj Rasmussen, Studie-og trivselsvejleder på Nat-Tech på Aarhus Universitet:

En kvinde sidder ved en computer. Hun kigger ind i kameraet og smiler.

De studerendes trivsel er en af mine vigtigste opgaver og det er også det som i høj grad optager mig lige nu.

Vi arbejder konstant med, hvordan vi kan øge de studerende trivsel og arbejde mere forebyggende. Lige nu gælder det især de nye studerende, der har fået en meget anderledes studiestart end de plejer pga. Covid-19. Generelt er der mange førsteårsstuderende, som bliver udfordret af overgangen fra gymnasiet til at være studerende på universitet. De har altid lavet deres ting og måske været blandt de bedste. På universitetet møder de nu nogle, som er lige så dygtige og måske dygtigere end dem selv, stoffet bliver mere omfattende, og så investerer de voldsomt meget tid i deres studie. Derfor er det vigtigt, at vi som studie- og trivselsvejledere kan give dem nogle værktøjer til at planlægge og strukture deres tid, så de kan bevare overblikket over deres studieliv. Læring og trivsel skulle nemlig gerne gå hånd i hånd, når de studerende går på første år på universitetet. Jeg ser frem til at støtte de studerende i den nye normale hverdag og at hjælpe dem til at have de bedst mulige forudsætninger for det gode studieliv på vores uddannelser.

Gro Lund Hansen, 26. oktober

(se dette opslag på Facebook)

Hvad optager dig som vejleder for tiden?
Gro Lund Hansen, EGU-vejleder, FGU-Aarhus:

En smilende person kigger ud fra en varevogn, som der står FGU Aarhus på.

Hilsen fra det flyvende EGU kontor

Det nye EGU spor (ErhvervsGrundUddannelse) gik i luften for et år siden som en del af den Foreberedende Grund Uddannelse (FGU).
I Aarhus kastede vi os ud fra 10 meter vippen og startede EGU elever op, selvom vi skulle bygge broen mens vi gik på den, med ny lovgivning, ny organisering og nye kolleger.

ErhvervsGrundUddannelse (EGU)

Vores målgruppe er unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og af den ene eller anden grund ikke er klar til at starte på en ungdomsuddannelse. I EGU er omdrejningspunktet den praktiske læring frem for den boglige. Erfaringen er, at vores unge får mod på at tage den teoretiske undervisning, når de gennem praktik får tid og ro til at gøre det de er gode til, nemlig at møde til tiden, arbejde og være en del af et kollegialt (voksen)fællesskab.

Egu elever er ansat ude i virksomheder og går på arbejde 37 timer om ugen.

EGU elever kan få undervisning i dansk og matematik. De kan ligeledes få fagrettet undervisning enten på et FGU værksted, et AMU kursus eller et kombinationsforløb. Her i efteråret har vi fx 3 elever, der skal tage kørekort B, som udbydes som AMU kursus.

I det nye skoleår har vi slået dørene op for et nyt tiltag, hvor EGU-elever kan komme ind 1 dag om ugen og få undervisning. De får dermed en hel dag med dansk og matematik. Eleven er på arbejde de øvrige dage. Eleverne er kommet godt igang på dette hold, og vi glæder os til at udvikle tilbuddet.

Det er gået over al forventning med at få (lønnede) praktikpladser til vores elever. Både indenfor det offentlige og det private. Og det er både før, under og efter coronanedlukningen.

Vi oplever, at virksomhederne gerne vil hjælpe vores unge til at komme igennem et uddannelsesforløb, og de bruger mange (menneskelige) ressourcer på at støtte dem.

Er det rigtigt at en arbejdsgiver kan få op til 90% af lønnen refunderet, hvis de ansætter en EGU-elev?

YES! Regeringen har som en del af hjælpepakkerne husket at skele til FGU og elever på EGU-sporet. Det betyder, at der er lønrefusion til virksomheder, der tager EGU-elever. Ordningen gælder frem til 31.12.20. Det betyder også, at vi få mulighed for at få hul igennem til nogle af de brancher, der ellers kan være svære at komme ind på.

Corona

Vi har som alle andre været udfordret på vores vante måder at arbejde på og har været nødt til at finde på alternative måder. Vi har naturligvis været en del online, men har også holdt møder på græsplæner, parkeringspladser og under halvtag. Det er blevet en del af det daglige arbejde. De fleste af vores elever har ikke været hjemsendte, da de jo er ude i virksomheder, der ikke nødvendigvis har været lukket ned.

Så opgaverne har også været præget af samtaler om usikkerhed og bekymring i forhold til corona.

Vi har oplevet, at en del af vores elever er vokset med det nye og store ansvar det har været at implementere forebyggende foranstaltninger, hvad enten det har været i Rema1000 eller i en børnehave. Det er dejligt at være vidne til.

Husk at smile lidt ekstra til kasseassistenten, når du handler i supermarkedet. Det kan være en ung, der ikke har haft mulighed for at gå den lige vej, men som kæmper og knokler for at få en uddannelse på lige fod med deres kammerater.

Jacob Bækkegaard, 2. november

(se dette opslag på Facebook)

Hvad optager dig som vejleder for tiden?
Jacob Bækkegaard, studie- og karrierevejleder i Studievalg Danmark:

En mand og en kvinde taler sammen i et videochat-program.

Lige for tiden er jeg optaget af at give min viden om vejledning videre til min praktikant, Line Maabjerg Jensen.

Studievalg Danmark prioriterer praktikvejledningen højt, og vil være med til at bidrage til de studerendes uddannelse og få nye gode vejledere ind i professionen.

Line er godt på vej og er med til at genindføre og udvikle gruppevejledninger i det midt- og vestjyske område.

Christina Rath, 9. november

(se dette opslag på Facebook)

Hvad optager dig som vejleder for tiden?
Christina Rath, vejleder i Vestre Fængsel:

09 11 2020 mindre

I Vestre- og Blegdamsvejens Fængsler har vi primært indsatte i arrest, dvs. de venter på en dom. Her vejleder jeg primært individuelt. Et par af mine kollegaer eksperimenterer med Gruppevejledning, hvor AMU-kurset “Personlig udvikling til arbejde og uddannelse” (PUTAU) bruges som ramme. En anden er ved at udvikle et nyt forløb, hvor hun bl.a. vil bruge redskaber fra Acceptance and Commitment Therapy (ACT).

I en periode var jeg på Blegdamsvejens fængsel en gang om ugen. Det var tilfældigvis samme dag, som biblioteket var åbent og bibliotekaren var sammen med en gruppe indsatte. Hun inviterede mig til at være med. Hurtigt kom vi ind på uddannelse, arbejde, hvilke muligheder der er i VEU (Voksen Efteruddannelse), fremtid, liv osv. Vi aftalte at jeg fremover skulle kigge ind.

Efter nogle gange slog det mig, at jeg, som vejleder, var trådt ind i et fællesskab og således lavede “Vejledning i Fællesskaber”. Det kunne man brede ud til fængslets skole og arbejdspladser (bl.a. et montageværksted). Ledelse, lærere og værkmestre har bakket op om ideen, og jeg er ved at gøre mig de første erfaringer med at dukke op i undervisningen og i montageværkstedet.

Forskellige emner flyver (nogle gange i rasende fart) over bordet: ligestilling, job, sort arbejde, politik, politikere, uddannelse, forandringer i livet. I den individuelle vejledning oplever jeg, at de indsatte deler deres inderste tanker med mig. Men det sker sjældent i et fællesskab, da det kræver en tillid til hinanden, som de som regel ikke har i et fængselsmiljø. Men vi får vendt nogle emner, jeg spiller ind med andre synsvinkler og vi får grint. Nogle gange kan jeg synes det går op i hat og briller, men man skal nok ikke underkende vigtigheden af at kunne grine, lave lidt venskabeligt drilleri og at have en samtale/debat, i øjenhøjde og hvor vi nogle gange er uenige. Målet er processen og måske få lagt et lille frø, der måske spirer en dag.

Inger-Lise Petersen, 16. november

(se dette opslag på Facebook)

Hvad optager dig som vejleder for tiden?
Inger-Lise Petersen, Lektor v/ Københavns Professionshøjskole

Graffiti af to røde hyæner i mennesketøj. Venn-diagram, som viser at CQ ligger i overlappet mellem mindfulness, knowledge og behavior traits.

Jeg har netop fået et fornyet fokus på interkulturalitet og kulturel intelligens. Sammen med min kollega Iben Lykkebo, som også underviser på Diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning på Københavns Professionshøjskole, skulle jeg i august holde et oplæg for studerende på de internationale masterprogrammer på Københavns Universitet under overskriften “Intercultural meetings”.

Vejledere står på mange måder i samme situation som studerende, der læser sammen med andre studerende fra forskellige kulturer. På daglig basis skal vejledere kunne agere i en stadigt stigende globaliseret verden og tilbyde vejledning til mennesker med en anden kulturel baggrund med afsæt i de samme etiske principper, der sædvanligvis er guidelines for vores vejledning. Ofte dømmer vi imidlertid andre mennesker og forstår samt tolker andres handlinger med afsæt i vores egen kultur og kan derfor risikere at misforstå vejledte med end anden kulturel baggrund end vores egen. I værste fald kan vi risikere at levere en mangelfuld vejledning, der gør ondt værre. Derfor er første step i forhold til at kunne interagere hensigtsmæssigt med mennesker fra andre kulturer, at vi tilegner os kulturel selvbevidsthed.

Kultur består bl.a. af følgende elementer: værdier og normer. Værdierne handler om hvad vi synes er godt og skidt samt rigtigt og forkert. Normer er fx de uudtalte regler for interaktion. Vores non-verbale og verbale handlinger er ofte udtryk for kulturelle værdier og principper, som er mere eller mindre bevidste for os.

En måde at blive mere kulturelt selvbevidst på er ved at arbejde med sin kulturelle intelligens. Vi er efterhånden alle bekendte med Howard Gardners mange intelligenser, men David C. Thomas & Kerr Inkson introducerer til “Cultural Intelligens”: mindfulness, knowledge, behavior traits.

The Three Elements of Cultural Intelligence, Thomas & Inkson, 2004.

Ifølge Thomas og Inkson handler kulturel intelligens om hurtigt at kunne tilpasse sig og fungere i en hvilken som helst kulturel kontekst. Knowledge: at have begreb om, hvad kultur er, hvordan kultur varierer og har betydning for måden vi er til på. Mindfullness: at kunne reflektere over flerkulturelle møder og handle kreativt i situationen. Behavioral skills: at kunne vælge den rette måde at agere på i en given interkulturel situation.

Kommunikation er vejleders vigtigste værktøj. Jeg vil øve mig på min interkulturelle kommunikation: “…Many things are still lost in translation” (Møllerskov, 2020:11).

Kilder:
Møllerskov, H. D. (2020). Intercultural and Global Competencies. Hans ReitzelsForlag.
Thomas, D. & Inkson, K. (2004). Cultural intelligence, Berrett-Koehler Publishers, San Francisco.
Thomas, D.& Inkson, K. (2009). Cultural Intelligence –Living and Working Globally, Berrett-KoehlerPublishers.

Inger-Lise Lund Petersen
Lektor på Københavns Professionshøjskole

Jacob Sander Bojsen, 23. november

(se dette opslag på Facebook)

Hvad optager dig som vejleder for tiden?
Jacob Sander Bojsen, studievejleder og mindfulnessunderviser på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Et professionelt udseende portrætbillede af en mand. To kvinder står med øjnene lukkede og ser koncentrerede ud.

I min vejlederpraksis på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet fylder studietrivsel og stresshåndtering meget. Alle undersøgelser viser, at de studerende oplever stort pres og er stressede. Hos os har vi siden 2018 udbudt kurset “Mindfulnessbaseret stressreduktion” til de studerende. Kurset er forskningsbaseret og kan både forebygge og hjælpe på bl.a. stress.

Der er således evidens for at kurset virker for dem, der deltager i de 8 uger, som det varer. Jeg har ved hjælp af KU, SUND og den statslige kompetencefond uddannet mig på Århus Universitet til at kunne undervise i kurset, som nu er en del af vores tilbud til studerende, der enten er stressede eller ikke vil blive det. Jeg håber, at kurset kan blive almindeligt mange flere steder, da jeg ser mange studerende få meget ud af det.