Så er det igen den tid på året, hvor Danmarks Vejlederforening holder generalforsamling. Denne gang indleder vi med et spændende oplæg af Steffen Jensen om vejlednings­reformens konsekvenser igennem de sidste 15 år.

Generalforsamlingen afholdes d. 22. november kl. 15:30–17:30 hos VIA i Århus. Læs dagsordenen her: Ordinær generalforsamling i Danmarks Vejlederforening 22.11.2018

Den internationale IAEVG-vejlederkonference blev afholdt i Göteborg 2.-4. oktober, og der var i år stort fokus på online vejledning. Carla Tønder Jessing deltog i et panel om vejledning i de nordiske lande, og hun holdt et oplæg om eVejledning i Danmark. Oplægget var forberedt sammen med Anette Jochumsen fra eVejledning, der selv havde en workshop på konferencen. Den danske eVejledning er stadig unik i Norden, og der bliver arbejdet på at oprette noget tilsvarende i Norge og Finland. Slides fra oplægget kan ses her: Presentation of eGuidance in Denmark

Så er et nyt nummer af medlemsbladet VEJLEDEREN landet i vores medlemmers postkasser. Denne gang handler det bl.a. om, hvordan voksenvejledningsområdet kommer til at ændre sig, når VEU-centrene lukkes og deres funktioner flyttes ind under eVejledning. I artiklen eVoksenvejledertoget kører — skinnerne lægges undervejs påpeger fhv. VEU-vejleder Ann-Charlotte Nordahl Nielsen, at mange ufaglærte voksne vil have svært ved at tilgå den tekst- og internetbaserede eVejledning, fordi de fx. læser dårligt eller har manglende digitale færdigheder. Desuden er det for disse personer ofte “vigtigt med den tillid, der opstår gennem mødet mellem vejleder og den voksne, der søger vejledning”. Hun frygter derfor, at ændringen vil skabe problemer for netop de personer, der er mest sårbare på arbejdsmarkedet og dermed har stort behov for vejledning.

Modtager du ikke VEJLEDEREN? Bliv medlem af Danmarks Vejlederforening og få bladet med posten.

I sidste uge blev regeringens forhandlingsudspil til at få flere elever til at vælge en erhvervsuddannelse offentliggjort. Intentionen er positiv, men hvis man nærlæser, hvilke forestillinger om vejledning i de ældste klasser, som udspillet rummer, melder sig en kritisk stemme, der spørger: Hvilket syn på vejledningen ligger der heri? 

Overordnet kan man sige, at udspillet er et spejl af tendenserne og bevægelsen gennem de senere år mod tidligere tiders undervisningsbaserede vejledning og matchningstænkning. Det vil sige den organisering af vejledningen og den vejledningstænkning, som vi havde før vejledningsreformen i 2003. Hvordan nu det?

I udspillets kapitel 2 “Opgør med automatvalget” (dvs. opgøret med valget af gymnasiet) opridses der 6 forslag for 7.-9. klasse, som har til formål, at eleverne skal få større kendskab til erhvervsuddannelserne, og at flere skal vælge en erhvervsuddannelse. Det, der er fælles for de 6 forslag, er, at det primært er folkeskolens lærere, der skal varetage opgaverne, fx i et nyt obligatorisk undervisningsforløb i 8. og 9. klasse “Uddannelses- og erhvervskendskab”, “undervisningsbaserede aktiviteter i 7.-9. klasse” og i arbejdet med “nationalt inspirationsmateriale”. Når man læser teksten til de 6 forslag, tales der primært om lærere og undervisning, og det forslag til kompetenceudvikling af vejledere og folkeskolelærere, der også indgår, handler om at “øge det generelle vidensniveau om erhvervsuddannelser og understøtte det nye nationale program for valg af ungdomsuddannelse”. Kompetenceudviklingen af folkeskolelærerne omfatter altså ikke vejledningsteori og vejledningsmetoder! 

Med andre ord: Der er ikke noget sted i dette udspil en anerkendelse af, at vejledning er en særlig faglighed, der har elevens karrierelæring som mål, og som omfatter åben og uvildig understøttelse at elevens kendskab til sig selv, omverdenen, mulighederne og valgprocesser – og ikke dirigering hen mod fastlagte mål.

Engang imellem kan det være sundt at spille djævlens advokat i forhold til politiske og ideologiske udspil om unge og uddannelse – derfor: Læst med de kritiske briller viser udspillet, at vejledning tænkes organiseret primært som undervisning og udført som matchning af eleverne til bestemte uddannelser (og senere erhverv) gennem øget fokus på uddannelsesparathedsvurdering, UPV. UPV’en gør – uanset de bedste hensigter og gode indsatser – lærere og vejledere til bedømmere af eleverne. Lærere har altid skullet bedømme eleverne, men det har ikke været vejledernes opgave. 

Selvom det er politisk ukorrekt i disse individualistiske tider at stille Lars Olsenske spørgsmål om klassemæssige forskelle og strukturelle årsager, kunne det også være sundt at stille spørgsmålet – og få undersøgt –, om det næsten kun er børn af arbejderklassen og underklassen, der erklæres ikke-uddannelsesparate, og som der så laves kompensatorisk pædagogik for?

Det kan meget anbefales at nærlæse regeringens udspil og følge med i, hvor de politiske forhandlinger om det lander. Også udspillets kapitel 4 “Flere skal vælge rigtigt første gang” er en kritisk refleksion værd, når verden og arbejdsmarkedet ser helt anderledes ud om et årti eller to.

Carla Tønder Jessing

Formand for Danmarks Vejlederforening 

 

Udspillet “Fra folkeskole til faglært – erhvervsuddannelser til fremtiden” kan downloades nederst på denne side: Nyt udspil for EUD. Herunder er citeret regeringens forslag fra udspillets kapitel 2:

Regeringen foreslår følgende initiativer:
2.1. Et nationalt program for valg af ungdomsuddannelse for alle elever i 7. - 9. klasse
2.2. Systematisk tilgang til uddannelsesvalget med fokus på job-, erhvervs- og uddannelsesmuligheder efter folkeskolen og undervisningsbaserede aktiviteter i 7. – 9. klasse
2.3. Nyt undervisningsforløb “Uddannelses- og erhvervskendskab” i 8. og 9. klasse erstatter introduktionskurser og brobygningsforløb
2.4. Ny model for uddannelsesparathedsvurderingen, hvor alle elever skal parathedsvurderes i forhold til de treårige gymnasiale uddannelser, hf og erhvervsuddannelser, uanset valg af ungdomsuddannelse
2.5. Styrket kollektiv vejledning i 7. – 9. klasse i form af nationalt inspirationsmateriale, som stilles til rådighed for vejledere og lærere
2.6. Kompetenceudvikling af vejledere og folkeskolelærere med henblik på at øge det generelle vidensniveau om erhvervsuddannelser og understøtte det nye nationale program for valg af ungdomsuddannelse

Regeringen har netop præsenteret et udspil om, hvordan man kan få flere unge til at vælge erhvervsuddannelser. Særligt udspillets hovedområde 2, om vejledning i udskolingen, vil være til interesse for vejledere. Her lægges der op til at gøre op med “automatvalget”, med hvilket der menes gymnasievejen. Der er i afsnittet fokus på en styrkelse af lærernes rolle ift. elevernes valgkompetence.

Hvis udspillet vedtages, vil der blive oprettet et nationalt program for valg af ungdomsuddannelse, som vil blive udviklet af et fagligt panel. Hvor man tidligere har fokuseret mere på neutralt at oplyse eleverne om deres muligheder, ønsker regeringen nu at ændre formålsbestemmelsen, “således at vejledningsindsatsen skal sikre afklaring og forventningsafstemning holdt op imod en realistisk forståelse af muligheder, forudsætninger samt krav på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.”

Udspillet kan downloades i bunden af denne side: Nyt udspil for EUD