Så er et nyt nummer af medlemsbladet VEJLEDEREN landet i vores medlemmers postkasser. Denne gang handler det bl.a. om, hvordan voksenvejledningsområdet kommer til at ændre sig, når VEU-centrene lukkes og deres funktioner flyttes ind under eVejledning. I artiklen eVoksenvejledertoget kører — skinnerne lægges undervejs påpeger fhv. VEU-vejleder Ann-Charlotte Nordahl Nielsen, at mange ufaglærte voksne vil have svært ved at tilgå den tekst- og internetbaserede eVejledning, fordi de fx. læser dårligt eller har manglende digitale færdigheder. Desuden er det for disse personer ofte “vigtigt med den tillid, der opstår gennem mødet mellem vejleder og den voksne, der søger vejledning”. Hun frygter derfor, at ændringen vil skabe problemer for netop de personer, der er mest sårbare på arbejdsmarkedet og dermed har stort behov for vejledning.

Modtager du ikke VEJLEDEREN? Bliv medlem af Danmarks Vejlederforening og få bladet med posten.