Så er et nyt nummer af VEJLEDEREN udkommet, og denne gang indeholder det bl.a. en spændende klumme fra Camilla Hutters om hendes håb for det nye nationale program for valg af ungdomsuddannelse. På baggrund af eksisterende forskning foreslår hun bl.a. at mindske presset på de unge, og at se uddannelsesvalg som noget, der skal læres.

Bladet indeholder også et portræt af Rie Thomsen, Danmarks nye professor i karrierevejledning, hvori hun tager afstand til karrierevejledning der fokuserer på hvad samfundet har brug for: “Det er et snævert perspektiv at måle succes på, hvad der giver anerkendelse i andres øjne. Jeg er optaget af at lave en karrierevejledning, som stiller spørgsmålet: Hvordan bliver dit liv, som du ønsker, det skal være?”

Camilla Hutters' klumme kan kun læses i bladet, men portrættet af Rie Thomsen kan også læses her på hjemmesiden: Vejledningen skal skabe håb og optimisme

Modtager du ikke VEJLEDEREN? Bliv medlem af Danmarks Vejlederforening og få bladet med posten.