Igen i år er Danmarks Vejlederforenings bestyrelse med til at repræsentere Danmark til det årlige internationale vejledningssymposium arrangeret af ICCDPP (The International Centre for Career Development and Public Policy): Gitte Dybdal som repræsentant for Studievalg Danmark, Lis Brok-Jørgensen som repræsentant for Efterskoleforeningen, og vores formand Carla Tønder Jessing som repræsentant for Danmarks Vejlederforening. Delegationen består yderligere af Jeppe Hansen, repræsentant for VIA UC, og Kristina Mariager-Anderson, repræsentant for DPU, Århus Universitet

Til forskel fra tidligere år er den danske deltagelse i år ikke arrangeret af Undervisningsministeriet, men derimod af Steffen Jensen, bestyrelsesmedlem hos ICCDPP. 

Bestyrelsen glæder sig til at høre nyt fra og bidrage til den internationale dialog i Tromsø 17.-20. juni. Læs mere om symposiet på arrangørens hjemmeside: ICCDPP International Symposium Norway 2019