Så er et nyt nummer af VEJLEDEREN landet i vores medlemmers postkasser! Denne gang kan du bl.a. læse Bo Klindt Poulsens klumme om, hvordan vejledningen bør fokusere mere på at udvikle den unges selv-distance, i stedet for at bidrage yderligere til den massive individualisering, som efterlader den enkelte unge med et uoverskueligt ansvar.

Bladet indeholder også en spændende artikel af redaktør Torben Elsig-Pedersen om den nye kommunale ungeindsats (KUI) i Københavns Kommune, som for øjeblikket oplever en vanskelig opstartsfase. Dette kan have negative konsekvenser for de unge, som har brug for vejledning netop nu, og som risikerer at falde imellem to stole, siger Sussie Johansen, tillidsrepræsentant for UU København.

Bo Klindt Poulsens klumme kan kun læses i bladet, men artiklen om den københavnske KUI kan også læses her på hjemmesiden: Kommunal ungeindsats presses af besparelser og flere unge i målgruppen

Modtager du ikke VEJLEDEREN? Bliv medlem af Danmarks Vejlederforening og få bladet med posten.