Så er det snart tid til et medlemsmøde på Zoom. Det sker onsdag 29. september kl. 15, og emnet denne gang er, hvordan vejledning i grundskolen skal være, hvis UPV fjernes. Vi har i Danmarks Vejlederforening brugt meget energi på at argumentere for, at UPV skal væk, men hvad skal erstatte den? Hvordan sikrer vi at alle elever får den rette vejledning? Disse spørgsmål og flere sætter vi til debat på medlemsmødet.

Læs mere på Facebook-begivenheden: Medlemsmøde i Danmarks Vejlederforening

Vi glæder os til at se en masse af vores medlemmer til mødet. Hvis du ønsker at deltage, men ikke er medlem af Danmarks Vejlederforening, så skynd dig at blive medlem — så får du også et spændende blad i din postkasse 4 gange årligt.