Så er et nyt nummmer af vores medlemsblad VEJLEDEREN landet i vores medlemmers postkasser!
Denne gang kan du bl.a. læse om vejleder Marie Halberstadt Nørgaards oplevelser med det tyske vejledningssystem, som i langt højere grad end det danske bruger tests som værktøj. Er der måske fordele ved denne tilgang, spørger Marie.
Du kan også læse et interview med Nina Groes, stifter af Boss Ladies, en organisation som arbejder på at bryde tabuer og stereotyper omkring pigers valg af håndværksfag. Hun peger på, at vejledningen har en central rolle, hvis fastlåste kulturer og opfattelser skal ændres. “Faktisk møder vi piger, som drømmer om håndværksfag, men som ikke tør sige det højt, fordi de også gerne vil kunne være stolt af at fortælle, hvilken uddannelse de overvejer,” fortæller Nina Groes.
Den tyske vejledning kan du kun læse om i selve bladet, men interviewet med Nina Groes er også tilgængeligt her på hjemmesiden: Boss Ladies vil bryde tabuer om køn
Modtager du ikke VEJLEDEREN? Bliv medlem af Danmarks Vejlederforening og få bladet med posten.