Nyhedsbrev fra Danmarks Vejlederforening

 

En ny Vejledningsstyrelse kan bygge bro mellem uddannelse og erhverv
Nyheden om, at Studievalg bliver lagt ind under Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser, gør, at der er behov for hurtige beslutninger og konkrete handlinger i forhold til vejledning. Det formelle samarbejde skal sikres mellem regeringens tre ”vejledningsministerier”: Ministeriet for Børn og Undervisning, Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser og Beskæftigelsesministeriet. Med flytningen af Studievalg bliver dansk vejledning mere grundlæggende opdelt mellem forskellige instanser. Det kræver mere end nogensinde før et formelt og tæt samarbejde om vejledning.

I Danmarks Vejlederforening lytter vi opmærksomt til den enstemmige udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), som anbefaler, at landene i disse finansielle krisetider særligt sætter fokus på – og investerer i uddannelse, forskning og ikke mindst vejledning. Hvorfor anbefaler udvalget det? Fordi det kan betale sig. Uddannelse og erhverv er som to tæt beliggende øer, som vejledning kan bygge bro imellem. Men vejledning er som bekendt ikke bare vejledning, ligesom mennesker ikke bare er mennesker. Vi har brug for forskellig slags vejledning, og derfor har vi brug for en smuk og solid vejledningsbro, som gør, at alle slags trafikanter trygt kan benytte den. En vejledning, vi investerer i. Til glæde for de mennesker, vi vejleder, og dermed også til glæde for det samfund, vi alle er en del af.

Fra Danmarks Vejlederforenings side vil vi derfor foreslå regeringen hurtigst muligt at oprette en ny Vejledningsstyrelse, som alle 3 ministerier relaterer til. Dermed vil de første vigtige byggesten for samarbejdet være lagt.

 

Foreløbigt sidste del af føljetonen om Dansk Arbejdsgiverforening
Der er nu gået et par uger, siden vi sidst udsendte et nyhedsbrev og fortalte om vores verserende debat med DA. Vi har i mellemtiden svaret på Dansk Arbejdsgiverforenings brev og har ikke hørt fra DA siden da. Vi må derfor antage, at diskussionen er sat på stand-by. Vi bringer her vores svar til DA:

”Vi har nu haft lejlighed til at kigge endnu grundigere på tallene fra Eurobarometrets undersøgelse, hvilket blot bekræfter os i, at man under ingen omstændigheder kan udlede af undersøgelsen, at det skulle være vejlederne, der er årsagen til erhvervsuddannelsernes mindre attraktive renommé blandt unge.

 

Sagen er, at det eneste spørgsmål og svar, I trækker frem af Eurobarometrets undersøgelse, står på usikker grund. Som bekendt består QA5 af følgende spørgsmål:

”Blev du rådet af nogen af følgende personer til at vælge en bestemt uddannelsesretning?” De adspurgte har her fire valgmuligheder: 1) Ja, blev rådet til at tage en erhvervsuddannelse, 2) ja, blev rådet til at tage en almen ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, 3) Nej, fik ingen råd, eller 4) Ved ikke.

I forhold til dansk vejledningslov er det problematisk, at ordet rådgive (advice) optræder i undersøgelsen. At vejlede er nemlig ikke at rådgive. Det fremgår specifikt af vejledningsloven, at vejledningen skal være uafhængig af sektor- og institutionsinteresser. At rådgive til en bestemt uddannelse har derfor intet at gøre med vejledning. Derfor er det uheldigt, at DA trækker netop dette spørgsmål frem fra undersøgelsen, da resultatet kan være både misforstået og misvisende. Under alle omstændigheder er det behæftet med endog meget stor usikkerhed. Career guidance er den officielle betegnelse for vejledning i EU (karrierevejledning), og derfor er det decideret uhensigtsmæssigt, at Eurobarometret vælger at bruge betegnelsen advice (se fx denne misforståelse træde frem på s. 82 i den engelske version om netop QA5).

 

En professionel vejleder skal tage udgangspunkt i den vejledningssøgendes situation. Vejlederen viser på mange forskellige måder paletten af uddannelsesmuligheder, og hjælper dernæst den vejledningssøgende med at indkredse forskellige mulige fremtidsvalg, alt efter den unges ønsker, realistiske muligheder, kompetencer, talenter, interesser, geografiske muligheder og mange andre faktorer. Og selvfølgelig skal den unges forældre være med i denne proces. Men et uddannelsesvalg er ikke noget, en vejleder – eller nogen anden for den sags skyld – må eller bør pådutte et andet menneske.

Eurobarometrets undersøgelser viser til gengæld andre interessante resultater, som er mere entydige i forhold til, hvordan spørgsmålene kan opfattes af de adspurgte. Meget positive resultater endda. Det gælder fx QA9, hvoraf det fremgår, at 74 % af de adspurgte har svaret, at erhvervsuddannelserne har et positivt omdømme i Danmark. Eller hvad med QA10, hvor 84 % af de adspurgte siger, at eleverne på erhvervsuddannelserne lærer færdigheder, som arbejdsgiverne har brug for. I de nævnte to svar ligger Danmark væsentlig højere end gennemsnittet i EU. Er det en god historie? Ja! Er det en konstruktiv historie? Ja! Er det en motiverende historie for unge, der er i tvivl om, hvilken uddannelse, de skal vælge? Ja! Hvorfor vælger DA så ikke at bringe den historie, frem for at koge suppe på et noget udmagret ben?

Hvis målet er, at gøre de unge interesserede i erhvervsuddannelserne er der brug for de gode historier. Det ville klæde DA at bringe nogle af disse.

Med venlig hilsen Helene Valgreen, fmd., og Morten Bjerregaard, næstfmd. Danmarks Vejlederforening.”