Nysprog og vejledningspolitik
Det vrimler for tiden med politiske omskrivninger af besparelser og øget styring af vejledningsområdet. Nuancerne forsvinder i ordtågerne og svaret på kompleksitet bliver forsimplede manipulationer af virkeligheden. Vi nævner i flæng: Fremdriftsreformen, Produktivitetskommissionen samt Lars Goldschmidts beskrivelse af eud-reformen som en “omprioritering af vejledning”. Fra Danmarks Vejlederforenings side vil vi gerne understrege overfor politikerne og offentligheden, at de mange besparelser og styrende tilgange til vejledning ikke kan forsvares ud fra et vejledningsfagligt perspektiv. Således blev foreningens reaktion på Produktivitetskommissionens anbefalinger sendt i P1 nyheder d. 17/12 2013. Desuden har vi i den forgangne uge ytret os her:

  • artikel i Information d. 17/12 2013 om Produktivitetskommissionens arbejde (den samme artikel blev bragt i Fyens Stiftstidende): www.information.dk/telegram/482332
  • debatindlæg i Information om nedskæringen på UU-området d. 18/12 2013 (kan læses her, scroll ned til læserbrevet “omprioritering er nedskæring”)
  • artikel i VEJLEDEREN om eud-reformens dilemmaer: www.vejlederen.org

Der er nok at tage fat på! Følg med på vores facebookside, hvor vi løbende debatterer politiske udspil, der relaterer sig til vejledning og uddannelse. 

I håb om at vejledningsfagligheden overlever og prioriteres, også i det nye år, vil vi ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Tak for i år!

 

Mange hilsener fra Morten Bjerregaard, næstformand og Helene Valgreen, formand.