Følgende forslag blev stillet og vedtaget ved den ordinære generalforsamling i 2012.

Forslag om en sektion for vejledning af personer med særlige vejledningsbehov i Danmarks Vejlederforening. 

Forslaget stilles af:
Ulf Lindow, Lindow Karriereudvikling,
Erika Nielsen, UU Vestsjælland,
Carlo Boldreel, København,
Susse Gerdøe, UU Sjælland Syd,
Ove Bech Nielsen, Studievalg Sjælland. 

Der er mange navne og betegnelser: “Specialvejledning”, “særlige vejledningsbehov”, “vejledning af folk med særlige behov”, “kuratorarbejde”. 

Der er et stort og udtalt behov for et forum/netværk/institutionaliseret samarbejde mellem “specialvejledere” for at sikre udveksling, udvikling og mulighed for fordybelse i de mangeartede opgaver – bl.a. vejledningsfaglige, juridiske og samarbejdsmæssige – der skal varetages, når man vejleder mennesker med særlige vejledningsbehov. De pågældende har ofte også særlige behov på andre områder.

Især i forbindelse med vejledning af børn og unge, der er mere omkostningskrævende end “normalbørnfor kommuner og uddannelsesinstitutioner, udsættes vejlederne ofte for stort pres fra samarbejdspartnere, som undertiden synes at prioritere økonomiske hensyn højere end det hensyn, der iflg. lovgivningen skal tages til den vejledtes behov.

Både børn, unge og voksne kan have vejledningsbehov ud over det almindelige. Der foregår vejledning af uddannelses- og jobsøgere med særlige vejledningsbehov på mange niveauer:

  1. I grundskolen.
    Har behovet for vejledning altid varieret betydeligt fra elev til elev. Inklusio-nen i grundskolen af et stort antal elever med (forskellige) særlige behov medfører nye udfordringer for vejledningen i hver eneste inkluderende sko-leklasse, der nu kommer til at rumme flere elever med særlige vejlednings-behov – ofte i kombination med andre vanskeligheder.
  2. I forbindelse med særlige uddannelsesforløb for unge.
    Vejledning af børn og unge med mangeartede ”særlige behov” – bl.a. om og på STU og EGU og på produktionsskoler – stiller særlige krav ikke blot til vej-lederens faglige kunnen, men også til vejlederens kendskab til lovgivningens muligheder for kompenserende og støttende tiltag.
  3. På de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.
    Stadigt flere unge med fysiske, sociale og psykiske vanskeligheder er (heldigvis!) i færd med at gennemføre ordinære ungdomsuddannelser, måske med støtteforanstaltninger. Også her er der flere elever med særlige vejledningsbehov.
  4. På de videregående uddannelser opleves stigende behov for at vejlede studerende med handicaps.
  5. I jobcentrene må man også i betydelig grad differentiere indsatsen, herun-der vejledningen, for at tilgodese borgere med særlige vejledningsbehov.   

Målet med sektionen er at sætte fagligt og politisk fokus på:

  • de vejledningsfaglige og metodemæssige problemstillinger, som vejledning af uddannelsessøgende med særlig vejledningsbehov indebærer (uanset niveau og alder) 
  • de samarbejdsrelationer/det krydspres, vejlederen kan opleve når han/hun samarbejder med lokale forvaltninger om specialvejledningen og visitationsprocesser i forhold til særlige uddannelsesforløb, der passer til den unges behov (STU, EGU, div. ungepakker).
  • mulighederne for og nødvendigheden af, at vejlederen erhverver sig regulær juridisk ekspertise inden for lovgivningen på området for at kunne samarbejde kvalificeret med forvaltninger og uddannelsessteder