Hvornår: Torsdag den 26. november 2020, kl. 19.30

Hvor: Virtuelt på Zoom.

Dagsorden med referat:

19.30-20.00:

Oplæg ved ph.d. i uddannelsesvidenskab Miriam Madsen om politisk forståelse af relevans og arbejdsmarkedsparathed på videregående uddannelser måtte desværre aflyses pga af sygdom.

I stedet holdt Inger-Lise Lund Petersen, lektor ved Københavns Professionshøjskole og medlem af bestyrelsen i DVF, oplæg om eksistentiel vejledning. Oplægget tog udgangspunkt i Inger-Lises bog ‘Eksistentiel vejledning’, som netop er udkommet. Vejledningstilgangen har fokus på vejledning i fællesskaber, meningsskabelse og agenthed for de vejledte. Der arbejdes både ud fra en biografisk og en kunstnerisk vinkel.

20.00-21.00

1. Valg af dirigent og sekretær for generalforsamlingen

Forslag:
Dirigent: Helene Valgreen, sekretær: Anette Jochumsen
Begge blev valgt

Helene indledte med at konstatere, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt med foreløbig dagsorden to måneder før i nyhedsbrevet og på hjemmesiden og med endelig dagsorden på hjemmesiden to uger før afholdelse.

2. Aflæggelse af beretning v/ Formand Karina Meinecke

Beretningen blev modtaget med akklamation.

Læs beretningen her: Formandens mundtlige beretning

3. Aflæggelse af regnskab 2019 v/ Kasserer Marie Nordskov Nielsen

Regnskabet er i balance og revisorerne har godkendt det. Bestyrelsens tiltag vedr. reduktion af antallet af bladudgivelser og af honorarstørrelser har haft en gunstig virkning på økonomien.

4. Indkomne forslag

Bestyrelsen i Danmarks Vejlederforening: Ændring af vedtægter

Bestyrelsen foreslår følgende ændringer i vedtægterne:
§ 7. Generalforsamlingen
Efter Generalforsamlingen afholdes i Danmark tilføjes: Generalforsamlingen kan afholdes helt eller delvist virtuelt.

§ 8. Dagsorden for ordinær generalforsamling
Sekretær ændres til referent i dagsordenens punkt 1, så punktet fremover hedder:
1. Valg af dirigent og referent for generalforsamlingen

Generalforsamlingen imødekom ændringerne.

5. Forelæggelse af budget for det kommende kalenderår, herunder beslutning om kontingenternes størrelse v/ Kasserer Marie Nordskov Nielsen

Budget 2021 er lagt ud fra et forsigtighedsprincip. Desuden arbejdes der på at reducere portoudgifterne til distribution af Vejlederen.

Kontingentets størrelse blev foreslået fastholdt: Kr. 650 for medlemskab med blad og kr. 300 for medlemskab uden blad. Generalforsamlingen tilsluttede sig forslaget.

6. Valg af formand

Formanden er ikke på valg i år

7. Valg af kasserer

På valg:

  • Marie Nordskov Nielsen, uddannelsesvejleder på Himmerlandscentrets
    Idrætsefterskole, som genopstiller. Marie blev genvalgt.

8. Valg af bestyrelse og suppleanter

På valg:

Bestyrelse:
  • Ann Christensen, Gitte Dybdal, Anette Jochumsen. Ingen af dem genopstiller
  • Iben Bak Larsen, Uddannelsesvejleder, Ungecenteret, Skanderborg Kommune blev valgt som ordinært bestyrelsesmedlem.
  • Desuden valgtes de tidligere suppleanter Christina Rath, vejleder Vestre Fængsel og Jacob Bækkegaard, vejleder Studievalg Danmark, som ordinære bestyrelsesmedlemmer.
Suppleanter:
  • Christina Rath, vejleder Vestre Fængsel og Jacob Bækkegaard, vejleder Studievalg
    Danmark, genopstiller til ordinære bestyrelsesposter.
  • Lene Veldt Pedersen, uddannelsesvejleder Silkeborg Kommune og Karen Lintner, karrierekonsulent Aarhus Universitet, som begge genopstiller som suppleanter. Begge blev genvalgt.
  • Henrik Overgaard, vejleder i eVejledning, og leder af vejledningen FGU Hovedstaden Inge Stange Rasmussen blev derudover valgt som suppleanter.

9. 2 revisorer for et år og 1 revisorsuppleant for et år

Revisorer:
  • Marie Thodberg, Ib Holm Pedersen, som begge genopstiller
    Begge modtog genvalg.
Revisorsuppleant:
  • Kim Døhr Andersen, som genopstiller
    Kim blev genvalgt.

10. Evt.

Formand Karina Meineche takkede de afgående medlemmer af bestyrelsen for deres indsats.

Bestyrelsen takkede endvidere Karina for at have kastet sig ind i formandsarbejdet med så megen energi og entusiasme.