Til: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Fra: Danmarks Vejlederforening

07-07-2017

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og SU-loven (Erhvervskandidatuddannelse)

Danmarks Vejlederforening (DVF) takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Vi er overordnet enige i den gode hensigt med at lade universiteterne udbyde erhverskandidatuddannelser. Vi er særligt glade for, at de studerende har et krav på at komme over på heltidsuddannelsen såfremt deres erhvervsarbejde ændrer karakter, ophører eller andet. Det er her vigtigt, at der er en rimelig tidsperiode for den studerende til at finde ny beskæftigelse — som minimum at man altid har krav på at færdiggøre indeværende semester. Det vil være en forudsætning for et godt studiemiljø, at der er en vis sikkerhed og mulighed for planlægning af det fremtidige studieforløb, hvor usikker beskæftigelse ikke får alt for store (og hurtige) konsekvenser for den studerendes muligheder for at færdiggøre uddannelsen.

 

På vegne af Danmarks Vejlederforening

Charlotte Knagh Trojahn
Formand for Danmarks Vejlederforening
www.vejlederen.org
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tlf. 29251501