Til: Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K

Fra: Danmarks Vejlederforening

18-02-2018

Høringssvar FGU-lov — Lovudkast 3 (ændring af lov vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.)

Danmarks Vejlederforening (DVF) takker for muligheden for at afgive høringssvar.
DVF har følgende bemærkninger til lovudkastet, inddelt i 4 afsnit:

Ændring af lovbetegnelsen samt ansvaret for vejledningen

Lovens titel ændres fra “Lov om vejledning om uddannelse og erhverv…” til “Lov om kommunal indsats for unge under 25 år”. Det medfører, at der ikke længere vil findes en specifik lov om uddannelses- og erhvervsvejledning, hvilket DVF beklager.

Vejledningsreformen i 2003 og etableringen af UU-centre, Studievalg og senere eVejledning med specifikke opgaveporteføljer og kvalifikationskrav skabte en kvalificering og professionalisering af vejledningen af børn, unge og voksne, som er noget nært enestående, sammenlignet med andre landes vejledningsordninger. I DVF er vi meget bekymrede for, at den professionelle vejledningsfaglighed og vejledningsudførelse vil blive udvisket i den foreslåede nye struktur, hvor ansvaret bliver lagt hos kommunalbestyrelsen i meget forskellige kommunale rammer.

DVF er endvidere bekymret for, at lovens nye, markante fokus på vurdering til FGU til en mindre del af de unge vil betyde mindre fokus på den brede vejledningsindsats overfor alle unge, som hidtil har ligget i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

DVF hilser det velkomment, at loven præciserer, at “det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats” (§2j), og at “Kommunalbestyrelsen etablerer en sammenhængende kommunal ungeindsats for unge under 25 år, som har til formål at gøre alle unge under 25 år parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse” (§2j Stk.2), men vi beklager meget, at Ungdommens Uddannelsesvejledning nedlægges som selvstændig vejledningsaktør, og at det bliver op til de enkelte kommuner at beslutte, hvordan indsatsen skal organiseres, og hvordan vejledningsopgaverne skal varetages (§2j Stk. 3). Vi frygter, at organiseringen og varetagelsen af uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledningen bliver meget forskellig fra kommune til kommune, og at den vejledningsfaglige uafhængighed af institutioner og interesser, herunder økonomiske interesser, vil mindskes eller forsvinde.

I ministeriets overvejelser (2.3.2) foreslås det, at “den opgaveportefølje, som Ungdommens Uddannelsesvejledning hidtil har varetaget, fremover skal videreføres uændret i en ny organisatorisk ramme”, men samtidig skrives der, at det således bliver “op til kommunerne selv at afgøre, om de ønsker at bibeholde, oprette eller nedlægge et lokalt center for Ungdommens Uddannelsesvejledning” — hvilket bestyrker vores bekymring for, at vejledningen i fremtiden vil blive organiseret og varetaget meget forskelligt i kommunerne, så de unge ikke sikres ensartede vejledningstilbud.

Endelig skal det tilføjes, at da målet med lovudkastet overordnet er at skabe en enkel og sammenhængende indsats for den unge, bør det overvejes, hvordan ansvaret for det tværfaglige samarbejde mellem ungeindsatsen/UU og Studievalg og eVejledning kan placeres lovgivningsmæssigt, så det opleves nemmere for de unge at få adgang til vejledning.

Uddannelses- og kvalifikationskrav til vejledere

DVF ser med tilfredshed, at det ifølge lovforslaget og ministeriets overvejelser fastslås, at “Uddannelses- og erhvervsvejledning, som tager afsæt i UU’s opgaveportefølje, vil fortsat skulle varetages af personer, der har en uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelse, som er godkendt af Undervisningsministeriet, eller som kan dokumentere et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau. Uddannelseskravet gælder, uanset om det vælges at bibeholde, oprette eller nedlægge et UU-center”, endvidere at “Kommunerne har fortsat pligt til at opretholde en fagprofessionel uddannelses- og erhvervsvejledning, der er uafhængig af sektor- og institutionsinteresser”.

I DVF ser vi dog et behov for, at det præciseres, hvordan vejledningsfagligheden sikres i de forskellige kommunale udformninger af ungeindsatsen, herunder hvordan der følges op på og evalueres på overholdelsen af uddannelseskravet for alle personer, der varetager vejledningsopgaver. Vi savner overvejelser over, hvordan vejledningsfagligheden bliver styrket og ikke svækket i de nye, forskellige rammer, herunder hvordan der skabes muligheder for vejledningsfagligt samarbejde mellem kommunerne — en opgave som UU Danmark hidtil har varetaget. Vi vil derfor beklage det meget, såfremt UU Danmark bliver nedlagt.

Reglerne for kontaktpersonordningen

Af lovforslaget og ministeriets overvejelser fremgår det, at det bliver op til kommunalbestyrelsen at afgøre, hvem og hvordan kontaktpersonordningen skal varetages. Det betyder, at der ikke stilles krav om, at personen har en vejledningsfaglig kompetence. Det er positivt, at “der vil blive udarbejdet en vejledning, hvori det tydeliggøres, hvilke kriterier kommunerne kan lægge til grund for valg af kontaktperson”, og at der skal være formulerede kompetencekrav, men der vil dog ikke blive stillet uddannelseskrav. I DVF er vi af den opfattelse, at kontaktpersonen bør være en uddannet vejleder, da vedkommende skal indgå som gennemgående figur i den unges forløb og skal samarbejde med ungeindsatsen.

Endvidere: Kontaktpersonens funktion er at sikre, at den unge kun har ét ‘ansigt’ til kommunen. Det betyder, at unge, der har behov for støtte fra flere instanser, skal have én kontaktperson. Samtidig foreslås det, at det er kommunen, der vurderer, hvilke unge der skal have en kontaktperson. I ministeriets bemærkninger skønnes det, at kommunerne vil få en merudgift på 50 mio. kr. årligt til kommunale kontaktpersoner og praktikpladsopsøgende arbejde. Det vil ikke give mange fuldtidsstillinger på landsplan til to så store og centrale opgaver. Der kan her spørges til, om der kan være en risiko for store forskelle i kommunernes vurderinger af, hvornår og hvilke unge, der skal have en kontaktperson? DVF opfordrer til, at der sker en tydeliggørelse af, hvem der tænkes at skulle have en kontaktperson.

Nedlæggelsen af Det Nationale Dialogforum og overdragelsen af rådgivningen om FGU, erhvervsuddannelser og vejledning til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser

DVF beklager, at Det Nationale Dialogforum nedlægges, da det varetog en vigtig rådgivningsfunktion overfor ministeriet om den brede vejledningsindsats overfor unge og voksne. Vi finder det for snævert, at rådgivningen af ministeriet på vejledningsområdet skal varetages af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (§15a), idet rådets opgave “udover de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser skal omfatte den samlede rådgivende kompetence på området, herunder også vejledningsområdet og det forberedende område”. DVF mener, at de professionelle vejledningsfaglige aktører og organisationer bør være repræsenteret i det rådgivende organ, herunder UU/ungeindsatser, Studievalg, eVejledning, Ungdommens Uddannelsesvejlederforening og Danmarks Vejlederforening.

 

Med venlig hilsen
På vegne af Danmarks Vejlederforenings bestyrelse

Carla Tønder Jessing
Formand