Til: Undervisningsministeriet
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K

Fra: Danmarks Vejlederforening

20-11-2018

Høringssvar på Udkast til Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse, Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv samt Bekendtgørelse om pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet

Danmarks Vejlederforening (DVF) takker for muligheden for at afgive høringssvar på bekendtgørelsesudkastene. DVF har følgende bemærkninger hertil:

Vedr. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse:

Kapitel 2, §§ 11 og 12: Vi støtter forslaget om, at uddannelsesplanen fremover ikke blot skal være en ansøgning til ungdomsuddannelse, men også være et centralt værktøj i forhold til at forankre de unge i uddannelse eller beskæftigelse, og vi antager derfor, at optagelse.dk kan medvirke til at være det centrale værktøj.

Kapitel 3 § 13 stk. 2: Der bør tilføjes et “løbende” for at præcisere, at det er et arbejdsredskab, som lærere og UU-vejledere skal bruge aktivt og ikke som engangsforestilling. Sætningen vil derfor komme til at lyde: “Studievalgsportfolioen skal løbende indgå i relevante…”

Bilag 1. Studievalgsportfolio. Under spørgsmålet “Hvad var det vigtigste du lærte i forbindelse med…?” er et af emnerne Vejledning med en UU-vejleder eller eVejleder. Da eleverne kan møde andre vejledere end de to nævnte, for eksempel en efterskolevejleder eller en faglig vejleder, foreslår vi, at emnet ændres til “Samtale med en uddannelsesvejleder”.

Vedr. Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv:

DVF forventer, at “Ungdommens Uddannelsesvejledning” erstattes med “kommunen/den kommunale ungeindsats/kommunalbestyrelsen”, når bekendtgørelsen igen skal i høring (bekendtgørelse med virkning fra 1. august 2019), ligesom Kapitel 7 Vejledning om optagelse på produktionsskole er ændret/slettet.

Kap 4 § 7 stk. 2: DVF forslår, at “skal” rettes til “kan” i forhold til, at UU retter personlig henvendelse til den unge. Vejledning hviler på etik og tillid, hvilket anfægtes, når UU-vejleder pålægges at opsøge den unge i dennes hjem. Det kan være frugtbart for nogle unge —for andre vil det være grænseoverskridende og ikke skabe et godt afsæt for vejledning. Kontaktformen bør være op til vejlederens professionelle skøn.

Kap 6. § 12: DVF finder det uklart, hvem der kan vurdere, om en ung kan tildeles en mentor. Af kapitel 4 § 6 fremgår det, at mentorstøtten tænkes som en vejledningsaktivitet, men vil det sige at det bevilges af en UU-vejleder? Såfremt det er tilfældet, medfører det, at vejleder vil få en myndighedsopgave, da vejleder så også kan sige nej til en ung, der ønsker en mentor. Når der gives myndighedsopgaver til en uvildig instans, som UU er, kan det give udfordringer i andre dele af samarbejdet med den unge og forældrene, da UU-vejleder vil have flere roller.

Samtidig er det upræcist, om mentor primært har en fastholdelsesopgave eller også skal tage sig af elevens personlige og sociale udfordringer andre steder end på skolen. En præcisering af udtrykket “personlig støtte” vil være hjælpsomt i forhold til en tydeliggørelse af det tværfaglige samarbejde med UU eller en familieafdeling. En risiko kan ellers være, at økonomi vil spille en for stor rolle i bevillingen, og taberen vil være den unge.

Endelig er vi i DVF optaget af spørgsmålet om finansiering af mentorordningen. Vi savner en præcisering heraf.

Vedr. Bekendtgørelse om pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet:

DVF forventer, at “Ungdommens Uddannelsesvejledning” erstattes med “kommunen/den kommunale ungeindsats/kommunalbestyrelsen”, når bekendtgørelsen igen skal i høring (bekendtgørelse med virkning fra 1. august 2019).

Med venlig hilsen
På bestyrelsens vegne
Carla Tønder Jessing
Formand