Til: Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K

Fra: Danmarks Vejlederforening

28-01-2019

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af Aftale om Fra folkeskole til faglært — Erhvervsuddannelser til fremtiden

Danmarks Vejlederforening (DVF) takker for muligheden for at afgive høringssvar på lovforslaget. Fra DVF har vi følgende kommentarer til forslaget:

Overordnet finder vi forslagets fokus på at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse positivt. En styrkelse af interessen for og respekten for erhvervsuddannelserne er vigtig. Respekten for de unges frie valg er dog fundamentalt i et arbejde for en styrket søgning til erhvervsuddannelserne. De unge skal træffe deres uddannelsesvalg på et oplyst grundlag og må aldrig presses i en bestemt retning af hensyn til samfundets behov.

Vi hilser det også velkomment, at § 1a. fastslår, at “Erhvervsuddannelserne tilrettelægges således, at de giver grundlag for videreuddannelse, herunder mulighed for at opnå generel eller delvis studiekompetence i tilknytning til erhvervskompetencen”. Der er brug for, at elever og forældre kan se muligheder for videreuddannelse i tilknytning til erhvervsuddannelser.

Vi undrer os dog over den definition og opfattelse af dannelse i erhvervsuddannelserne, som foreslås indsat i § 1, stk. 2, nr. 3: “karakterdannelse og faglig stolthed”. Der refereres direkte til dannelsesformålet i det almene gymnasium, men i relation til erhvervsuddannelser defineres dannelse snævert og gammeldags og ikke i en bredere samfundsmæssig kritisk-reflektorisk forståelse. I “2.1.1.3. Undervisningsministeriets overvejelser” beskrives det således: “… erfaring og viden om håndværk, industri, service, formgivning m.v.” og “… skal sætte eleverne i stand til at tage bestik af verdenen og håndtere friheden. Det skal lære eleverne ansvar og at klare modgang.” Beskrivelsen tangerer nedladenhed overfor og manglende respekt for erhvervsskoleelever.

I relation til forslaget til § 43, stk. 1, om at “skolerne tilbyder elever på 9. og 10. klassetrin, som tilmeldes en erhvervsuddannelse, vejledning og bistand”, finder vi det vigtigt, at det præciseres, at det er en kvalificeret/uddannet vejleder, der varetager denne og anden vejledning, der har med samarbejde mellem grundskole og erhvervsuddannelse at gøre.

Vedr. den foreslåede tilføjelse i vejledningsloven (fra 1.8.209 lov om kommunal ungeindsats for unge under 25 år), § 1, nyt stk. 2: “Vejledningen skal sikre, at den enkelte elev opnår en realistisk forståelse af forudsætninger og krav i uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet”: Formuleringen antyder, at det er muligt at måle elevens realistiske forståelse, og det kan pege i retning af dirigerende vejledning, hvor det er vejlederen, der vurderer, om elevens forståelse er realistisk.

Det danske uddannelsessystem er meget komplekst, og dette skaber usikkerhed hos eleverne. Udover de foreslåede ændringer med en mere struktureret og sammenhængende indsats i udskolingen, sammen med den kollektive vejledning, som UU/KUI varetager, vil det være hensigtsmæssigt, at elever, der er vurderet uddannelsesparate, men som føler sig usikre i deres valg, også har mulighed for at få individuel vejledning af den (UU-/KUI-)vejleder, der er tilknyttet skolen. På den måde vil disse elever sikres yderligere mulighed for refleksion over deres valg og muligheder.

Vi bemærker med glæde, at det i bemærkningerne pointeres, at det fortsat er væsentligt, at valget af ungdomsuddannelse sker med udgangspunkt i den unges egne ønsker og behov, og at de unge ikke skal ledes mod en bestemt uddannelse eller i en bestemt uddannelsesretning.

Den målrettede vejledning mod unge, der uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse, fortsættes uændret. DVF mener fortsat, at vejledning bør gives til alle unge — også de unge, der umiddelbart er afklarede.

Et overordnet formål med ændringerne er, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. God vejledning skal tage udgangspunkt i den enkelte unges ønsker og forudsætninger. Derudover skal valget træffes på et oplyst grundlag, hvilket lovforslaget rummer forslag til i form af øget samarbejde med bl.a. erhvervsskolerne. Hvis der skal være et bestemt antal elever, der skal vælge en erhvervsuddannelse, indebærer det en fare for, at vejledningen mister sin troværdighed. Det er derfor vigtigt, at den enkelte vejleder ikke kommer i en situation, hvor det forventes, at et vist antal af de unge, han/hun vejleder, vælger en bestemt retning. Dette skal ses i relation til følgende forslag:

“Hvis kommunens aktuelle søgetal til erhvervsuddannelserne ligger under 10 procent, udarbejder kommunen en handlingsplan for hvilke initiativer, der skal iværksættes for at øge søgningen til erhvervsuddannelserne.”

Af § 5, stk.1 fremgår det, at der skal udarbejdes “en sammenhængende plan for indsatser relateret til elevernes valg af ungdomsuddannelse. Det skal fremgå at planen, at vejlednings- og skoleindsatsen skal ske i et samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne, forældremyndighedens indehaver og den unge. […] vejlednings- og undervisningsaktiviteter skal kædes sammen og integreres i undervisningens fag og emner.” Det fremgår ikke heraf, hvilke vejledningsfaglige kvalifikationer de undervisere, der skal varetage de vejledningsfaglige dele af undervisningen, skal have.

Vi opfordrer til, at det præciseres, at såfremt det er lærere, der skal varetage dette, skal de have mulighed for at kvalificere sig gennem moduler på en diplom- eller masteruddannelse i vejledning. Dette understreges yderligere af, at det af § 10, stk. 2 fremgår, at resultaterne af vejledningsindsatsen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside.

DVF hilser det velkomment, at det af bemærkningerne 2.5.2.3. (lovforslagets § 3, nr..3.) fremgår, at der nedsættes en ekspertgruppe, der skal se på en fremtidig model for uddannelsesparathedsvurdering. Vi ser frem til at se en analyse af UPV’ens fordele og ulemper, herunder dens kontekstbundethed og tendentielle normativitet, og forhåbentlig vil en fremtidig model bygge på vejledningsfaglige viden og principper.

Med venlig hilsen
På bestyrelsens vegne
Carla Tønder Jessing
Formand