Til: Børne- og Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K

Fra: Danmarks Vejlederforening

02-03-2022

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats for unge under 25 år, lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet og lov om kommunale internationale grundskoler (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.)

Danmarks Vejlederforening kommer her med vores overvejelser omkring lovændringerne.
Vi har følgende kommentarer til ændringer i lov om kommunal indsats for unge under 25 år:

I bemærkninger til lovforslaget 2.6.1.3. (side 38) står der:

For den enkelte unge kan en vurdering af manglende uddannelsesparathed desuden opleves som en stigmatisering, som det kan være svært at slippe af med. Nogle elever oplever vurderingen “ikkeuddannelsesparat” som en diskvalificerende etikette koblet til egen identitet, hvilket kan indebære manglende motivation for uddannelse.

Vi er meget enige i dette og mener ikke at den forslåede lovændring ændrer på dette. Med det nye lovforslag vil eleverne stadigvæk blive kategoriserede og den enkelte unge der ønsker at være parat til en bestemt uddannelseskategori og ikke opnår det, vil stadigvæk opleve ikke at være parat til det ønskede.

Vi ønsker at fremme unges motivation, tro på sig selv, deres evne til at træffe reflekterede valg — og omvalg både i deres uddannelsesvej og i livet som helhed. I stedet for at have fokus på unges manglende forudsætninger, ønsker vi mere vejledning i hele udskolingen, hvor der er fokus på karrierelæring og nysgerrighed.

I forbindelse med § 2 g, stk. 3, 1. pkt.,

Kommunalbestyrelsen og skolens leder iværksætter i samarbejde en målrettet vejlednings- og skoleindsats for at understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat til den ønskede uddannelse ved afslutningen af 9. klasse, jf. stk. 2.

Som vi læser dette, vil det betyde at der stadigvæk kun skal iværksættes en målrettet vejlednings- og skoleindsats for at understøtte at en elev kan blive parat til den ønskede uddannelse. Det betyder at de elever der er parate til den ønskede uddannelse, ikke vil modtage individuel vejledning. Det mener vi er uhensigtsmæssigt.

Uddannelsessystemet og dets mange muligheder er komplekst. Der er mange veje til samme mål. Som professionelle vejledere har vi en indsigt i dette system og mulighederne, vi har metoder til at skabe refleksion og overblik og kan sammen med den unge udforske forskellige veje og skabe ro. Det er netop noget af det der efterlyses, når der er politisk og samfundsmæssigt ønske om, at unge fordeler sig mere bredt på ungdomsuddannelserne. I den henseende vil vejledning være givende, også for de elever der vurderes parate til en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse.

Dertil kommer at vi mener det er uhensigtsmæssigt at eleverne allerede i midten af 8. klasse, skal tilkendegive hvilken ungdomsuddannelse de ønsker. Denne tilkendegivelse skal oftest foretages inden de har været ude i de første vejledningsaktiviteter som f.eks. introduktionskurser og erhvervspraktik, hvor de har mulighed for at være nysgerrige og opnå viden om både sig selv og det de møder. Det betyder at der kommer stort fokus på selve valget, fremfor den proces den enkelte går igennem.

I § 2 c, stk. 4, 1. pkt., ændres »ikkeuddannelsesparat« til: »parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser«.

Vi bifalder at man ændrer betegnelsen ikkeuddannelsesparat og er enige i, at alle er parate til noget. Men vi undrer os over den nye betegnelse Parat til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. For at skabe en reel forandring i de unges bevidsthed i forhold til parathed og i tendensen til at sætte uddannelser i rangorden, mener vi at der skal en anden ordlyd til. Hvis den eneste ændring i uddannelsesparathedsprocessen bliver, at man altid er parat til noget, er der stor risiko for at vurderingen fortsat er en internaliseret proces, med negative følgevirkninger, fremfor at eleven “blot” skal opfylde gærdehøjder og adgangskrav på ungdomsuddannelserne — noget som ligger uden for den unge.

Desuden oplever vi som vejledere at der nu — hos de unge og forældrene — sker en rangering af uddannelserne. Man er “mindst” parat til EUD, så HF og højest på stigen de treårige gymnasiale uddannelser.

Med indføringen af endnu et “trin” i stigen, vil man ikke gøre op med denne rangering. En rangering som er meget uhensigtsmæssig i kampen for at få flere til at se EUD som det attraktive uddannelsesvalg

Når vi læser bemærkningerne til lovforslaget, nævnes FGU, 10. klasse, fri fagskole, ungdomsskole og STU. Derudover står der på side 39, at den terminologiske ændring ikke er udtryk for en realitetsændring af retstilstanden, og bl.a. af den grund vil den gruppe, der i dag vurderes ikkeuddannelsesparate, heller ikke fremover få foretaget en formel vurdering af, hvilken konkret uddannelse de er parate til. Der vil være uddannelsesaktiviteter i denne gruppe, hvor ikke alle vil blive vurderet til at være i målgruppen, f.eks. STU. Det kan skabe forvirring og det vil derfor være vigtigt at tydeliggøre hvilke aktiviteter den unge er parat til, for at give den unge en følelse af en reel vurdering, som hvis de var vurderet parate til f.eks. en erhvervsuddannelse.

Derudover har vi svært ved at vurdere i materialet, om alle elever vil blive vurderet parate til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Hvis ikke, kan dette skabe forvirring i forhold til adgang til f.eks. 10. klasse.

Med venlig hilsen
På bestyrelsens vegne
Karina Meinecke
Formand