Aflysning af konference
Danmarks Vejlederforening har desværre været nødt til at aflyse konferencen ”Vejledning i et Kierkegaard-perspektiv” d. 5.-6. september 2013 pga. for få tilmeldte.

Indkaldelse til generalforsamling
Årets generalforsamling er flyttet til København og vil foregå torsdag d. 5. september 2013 kl. 15.00 – 18.00. Deltagelse er gratis, og der serveres kaffe og kage. Adresse: Professionshøjskolen UCC, Titangade 11, 2200 København N. Foreløbig dagsorden findes på foreningens hjemmeside: www.vejlederen.org

Forslag, der af medlemmerne ønskes sat på dagsordenen, skal være foreningens formand i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen, dvs. senest 8/8 2013.

Endelig dagsorden offentliggøres på foreningens hjemmeside senest to uger før generalforsamlingen.

Dialog med Danmarks Lærerforening
Ovenpå Anders Bondo Christensens udtalelser i TV2 d. 25/6 om lærernes vejlederopgaver i folkeskolen har der været uro i vejlederkredse om Danmarks Lærerforenings holdning til UU. Vi er i dialog med Anders Bondo og har aftalt at mødes med ham efter sommerferien sammen med UU Danmark. Vi har mange fælles interesser, og for Danmarks Vejlederforening er det afgørende, at vejledning i folkeskolen sker som et tæt samarbejde mellem lærere og vejledere i respekt og anerkendelse for begge faggruppers styrker og begrænsninger. Vi ser frem til mødet.

 

Vi ønsker alle en god og solrig sommer.

Mange hilsener fra Morten Bjerregaard, næstformand og Helene Valgreen, formand.