Tid: Torsdag d. 22. november 2018 kl. 15.30-17.30
Sted: VIA, Campus C, Ceresbyen 24, 8000 Århus C

Generalforsamlingen indledtes med et oplæg af Steffen Jensen, konsulent og tidl. kontorchef i UVM:

15 års vejledning – Hvad blev der af vejledningsreformen?

  • Baggrunden for reformen og reformen
  • Vejledning på andre politiske dagsordener
  • Billedet vender omkring 2013
  • Opløsning af vejledningsreformen
  • Hvad skal der til?

Steffen Jensen opfordrede DVF til at medvirke til at skaffe belæg for vejledningens effekt for at kunne tale vejledningens sag på det politiske niveau.

Dagsorden for generalforsamlingen:

1. Valg af dirigent og sekretær for generalforsamlingen

Lis blev valgt til dirigent. Anette blev valgt til sekretær.

Dirigenten erklærede generalforsamlingen for at være rettidigt indkaldt og dermed lovlig.

2. Aflæggelse af beretning v/formand Carla Tønder Jessing

Forsamlingen tilsluttede sig formandens beretning. Beretningen er offentliggjort på foreningens hjemmeside: Formandens mundtlige beretning om bestyrelsens arbejde

3. Aflæggelse af regnskab v/ kasserer Stig Ravn

Regnskabet blev enstemmigt godkendt.

4. Indkomne forslag

Der var ingen indkomne forslag.

5. Forelæggelse af budget for det kommende kalenderår, herunder beslutning om kontingenternes størrelse v/ kasserer Stig Ravn

Tiltag budgetmæssigt: Halvering af honorar til formand, næstformand og kasserer samt udgivelse af VEJLEDEREN fire gange i 2019 imod nuværende seks årlige udgivelser.

Kontingentet foreslås uændret – forslaget blev vedtaget.

Budgettet blev vedtaget.

6. Valg af formand

Formanden er kun på valg i ulige år og fortsætter derfor endnu et år.

7. Valg af kasserer

Stig ønskede ikke at genopstille. I stedet opstillede efterskolevejleder Marie Nordskov Nielsen via skriftlig tilkendegivelse. Marie blev valgt.

8. Valg af

a. bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

På valg til bestyrelsen: Anette Jochumsen, Gitte Dybdal og Ann Christensen blev genvalgt for 2 år.

På valg som suppleanter: Catalina Kjær, Lene Veldt Pedersen, Claus Lei Hansen og Christina Rath blev genvalgt for 1 år (alle genopstiller).

b. 2 revisorer for et år og 1 revisorsuppleant for et år

På valg som revisorer: Marie Thodberg og Ib Holm Pedersen. Afklares af bestyrelsen senere.

På valg som revisorsuppleant: Ingolf Eide. Afklares af bestyrelsen senere.

9. Evt.

Bestyrelsen takkede Stig for en mangeårig og uvurderlig indsats som kasserer. Stig takkede for tiden i bestyrelsen, der har været præget af engagement, godt kammeratskab og god stemning.

Referent: Anette Jochumsen