Danmarks Vejlederforening udgiver bladet VEJLEDEREN, som udkommer 6 gange årligt i et oplag på ca. 1.675 eksemplarer. Bladet udsendes til medlemmer i UU-centre, jobcentre, folkeskoler, efterskoler, universiteter og andre vejlednings- og uddannelsesinstitutioner over hele landet såvel som lærerkredse, skolechefer, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Folketingets Uddannelsesudvalg, landsdækkende presse, samarbejdspartnere samt organisationer m.fl.

VEJLEDEREN bringer artikler og notitser om stort og småt inden for vejledningsområdet. Bladets spalter er åbne for debat med relevant indhold om uddannelser, job og vejledning. Ligeledes bringes i det omfang, det er muligt, anmeldelser og omtaler af bøger og undervisningsmaterialer. Bøger og undervisningsmaterialer samt meddelelser herom kan fremsendes til redaktøren. Prøveeksemplar af bladet kan rekvireres.